Viden
Shopify eller WooCommerce – Her er fordele og ulemper

Et valg eller genvalg af shopsystem er noget, som kræver en grundig overvejelsesproces. Valget af system har nemlig en del at sige for, hvor stor succes du får med din shop. Der er desværre heller ikke ét enkelt rigtigt valg. Det rigtige system til dig vil afhænge meget af dine behov nu og i fremtiden. I denne sammenligningsserie forsøger vi at skabe et overblik over fordele og ulemper ved de forskellige shopsystemer. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have hjælp til den videre proces med et system er du velkommen til at tage fat i os.

 

Hvad er WooCommerce?

Hvad er WooCommerce

WooCommerce er et shop-plugin til WordPress. Helt konkret betyder det, at din WordPress-side udvides med shopfunktionalitet. I starten var WooCommerce et simpelt shopplugin, der gjorde det muligt at tilbyde en miniwebshop på din WordPress-side. Med tiden har det dog udviklet sig til at være en reel shopløsning, som du kan udvide din side med. Du får således meget af det bedste fra begge verdener. Muligheden for en topklasse CMS til at administrere dine virksomhedssider, blog mv.. Samtidig får du en fuld shopfunktionalitet, hvor du kan tilbyde de besøgende at handle og med fine muligheder for integration med regnskabsprogram og mange andre funktioner.

 

 

Hvad er Shopify

Shopify er et såkaldt closed-source-system. Det betyder, at du har en række begrænsninger i din tilpasning af systemet. Samtidig betyder det også, at systemet som udgangspunkt er mere sikkert end open-source-systemer. Shopify er udviklet med henblik på, at alle skal kunne finde ud af at drive en shop. Systemet tilbyder et brugervenligt interface, hvor det er let at navigere og finde de ting, som man leder efter. Samtidig kommer systemet også med markedets måske bedste checkoutflow out-of-the-box. Med andre ord er Shopify et solidt system, der vil kunne gøre det rigtig godt for dig.

 

Shopify eller WooCommerce? Hvad skal jeg vælge?

Så hvilket af de to systemer skal du vælge? Det vil afhænge meget af, hvordan din forretning ser ud i dag, og hvor du gerne vil have den om 5 år. Nedenfor har jeg listet en række parametre, som vi har vurderet de to systemer på. Vurderingen er baseret på vores erfaring med begge systemer. Vi designer, udvikler og driver til dagligt shops i begge systemer.

 

Hastigheden på Magento og WooCommerce

Hastigheden: Hvilken platform er bedst?

Hastighedsoptimering er et vigtigt element for enhver shop i dag. Det har både noget at sige når din potentielle kunder navigerer rundt på siden. Er siden for langsom vil kunden finde et andet sted. Google lever af at servere de bedste søgeresultater / brugeroplevelser til de søgende. Derfor vil din side også tabe rangering, hvis Google kan se, at hastigheden ikke er optimal på din shop.

Shopify serverer en utrolig lean platform, der som udgangspunkt er hastighedsoptimeret. WordPress kræver en smule mere arbejde at få hastighedsoptimeret, men omvendt har man også flere muligheder her, end man har hos Shopify. Og det vil altid komme ned til, hvor dygtigt du udvikler designet. Det er let at få både en Shopify- og WooCommerce-side til at være langsom.

Hos Pandi Web hjælper vi dagligt med at analysere og hastighedsoptimere sider. Vi har bl.a. udviklet vores eget værktøj, audits.pandiweb.dk, der henter resultater fra en lang række værktøjer og sammenligner disse. Vi kan derfor give en anbefalet liste af de lavesthængende frugter, der kan plukkes på din eksisterende shop ifbm. hastighedsoptimering.

 

Brugervenlighed i Magento 2 og WooCommerce

Brugervenligheden i administrationen

Brugervenligheden i administrationen vil vi umiddelbart vurdere til at være den bedste i Shopify. Der er sket meget i WooCommerce de senere år, men Shopify er bygget 100% rundt om shoppen og med fokus på brugervenlighed i administrationspanelet. WooCommerce er en tilbygning til WordPress og er derfor i udgangspunktet gemt mere væk og presset mere sammen som shopadministration.

 

Hvor meget vil du selv kunne lave på din webshop

Hvor meget vil du selv

Som udgangspunkt vil vi næsten altid råde dig til, at du ikke skal rode med design og opsætning af din shop. Det råder vi dig kun til, hvis du har tekniske kompetencer. Mange sværger i WordPress til pagebuilders, hvilket gør det muligt for dig at gøre en masse ting selv. Det er dog med en høj pris. Din performance vil være hæmmet drastisk og i sidste ende vil du stå med et kæmpe oprydningsarbejde når det skal gøres ordentligt. Shopify er dog lidt lettere ikke at “fucke op” for den ikke-tekniske. Derfor kan Shopify være det rigtige valg, hvis du selv gerne vil stå for småtilpasninger af design mv. uden at være kodekyndig og uden at ødelægge sidens performance.

 

Muligheden for at skræddersy funktioner i WooCommerce og Magento 2

Mulighed for at skræddersy nye funktioner

Her vil WordPress/WooCommerce vinde til enhver tid. Shopify har som udgangspunkt fin mulighed for udvidelse af især frontendfunktionalitet via addons til løsningen. Da der er tale om en closed-source-løsning vil der dog være begrænsninger for, hvad de enkelte addons kan hjælpe dig med. Hvis du har et behov for at skræddersy funktionaliteter på tværs af din shopløsning både i front- og backend vil WooCommerce derfor være den rigtige løsning for dig.

 

Kan du skalere Magento 2 og WooCommerce

Hvor skalerbare er systemerne?

Vinderen i denne kategori er forskellig afhængig af, hvad man måler på. Hvis man taler om muligheden for at skalere antal besøgende fra det ene øjeblik til det andet vil Shopify formentlig være den bedste løsning. Din løsning er hosted i Shopifys serverpark, som hurtigt kan skalere med dine behov. Det er dermed ikke sagt, at du ikke kan få den samme skalerbarhed i en WooCommerce-løsning, men det vil kræve en lidt større investering i den indledende serveropsætning end det vil hos Shopify.

Hvis skalerbarhed defineres som muligheden for at udvide din shop i takt med, at du vokser, så vil WooCommerce være vinderen her. Shopify har i en del år haft begrænsninger, hvis du vil sælge i flere lande eller have flere valutaer. Det er en problematik, som der arbejdes med hos Shopify, men det er en begrænsning, der har vist loftet i en closed-source-løsning.

 

Hvor sikker er WooCommerce og Magento 2

Sikkerhed: Hvor stor er risikoen for at blive hacket?

Sikkerheden er et virkelig vigtig element på en hjemmeside i dag. Det er uanset om du har en shop eller ej. Open-source systemer som WordPress/WooCommerce vil i udgangspunktet være mere udsatte for hackingforsøg end closed-source som Shopify. Dette skyldes, at man pr. definition kan se koden i open-source løsninger. Derfor vil man også bedre kunne kigge i koden og finde sikkerhedshuller man kan udnytte. Når det er sagt kan man dog godt gøre et WordPress-site sikkert. Det handler primært om at holde løsningen opdateret og lukke eventuelle sikkerhedshuller. WordPress er det mest benyttede system på internettet og bliver brugt af store virksomheder som New York Times og Disney. De ville ikke bruge systemet, hvis det ikke var sikkert.

 

Hvordan er checkout i Magento 2 og WooCommerce

Checkout

Checkoutdelen vinder Shopify. Checkoutflowet i løsningen er intuitiv og let at benytte for brugeren. Dertil kommer, at den er ens på rigtig mange Shopify-shops. Derfor har mange kunder vænnet sig til den og på den måde er flowet også velkendt for mange. Når det er sagt er det fint muligt at tilpasse WooCommerce-flowet, så det minder om checkoutflowet i Shopify. Det tager bare noget tid.

 

Hosting af Magento 2 og WooCommerce

Hosting (og SSL-certifikat)

Prisen på hosting af en WooCommerce- og en Shopify-shop vil formentlig være i samme leje. Du kan sagtens finde en billigere host til din WooCommerce-shop end hvad den billigste pakke hos Shopify koster. Pris og kvalitet hænger dog ofte sammen, så det kan sjældent svare sig at tage den billigste host.På en Shopify-løsning er du hostet i Shopifys serverpark og skal derfor ikke bekymre dig om skalering mv.. Med en WooCommerce-shop skal du finde en hostingudbyder, som du stoler på. Hos Pandi Web drifter og vedligeholder vi til dagligt mange WooCommerce-shops. Så tag fat i os, hvis du ønsker et tilbud på drift og vedligeholdelse.

 

Linkstrukturen i WooCommerce og Magento 2

Linkstruktur

Den umiddelbare linkstruktur på Shopify og WooCommerce er nogenlunde lige god. Hvis du begynder at få specifikke behov for URL-regler eller eksempelvis flere sprog, så vil WooCommerce dog klart være den bedste løsning. Her er der større mulighed for at tilpasse URL-strukturen præcis til de behov, som du måtte have.

 

SEO i WooCommerce og Magento 2

SEO

SEO er en væsentlig del af enhver shop. Det er et element, som kan optimeres lige meget på begge shopsystemer. Hvis du ikke selv har overblik over, hvad du skal være opmærksom på vil WP dog være et bedre udgangspunkt for dig. Her findes et gratis plugin, som kan fortælle dig hvor lange dine tekster skal være mv.. Dette er en god hjælp, hvis du er nybegynder. Hvis du ikke er det skal det dog ikke være dette element der afgør, hvilket system du skal vælge.

 

Content-marketing i WooCommerce og Magento 2

Content-marketing

Hvis vi taler content-marketing i den forstand, at du eksempelvis vil benytte en blog til at drive besøgende til din shop, så vil WordPress klart være vinderen i denne kategori. Systemet var oprindeligt et blogsystem, og en af de største fordele ved systemet er netop, at du har en fuld hjemmeside- og shopløsning i ét system. Du kan godt udvide din Shopfiy-shop med en blog, men det kræver en del arbejde at få løsningen op på niveau, med det du får som standard i WP. Shopify har også muligheden for, at du implementerer en Shopify-shop i din WordPress-løsning. Vi vil dog altid anbefale, at man i stedet bruger WooCommerce som shopdel i din WordPress-side. Det spiller bedre sammen.

 

Hvor mange produkter kan du have i WooCommerce og Magento 2

Hvor mange produkter kan du have i Shopify og WooCommerce?

Der findes ikke en begrænsning på, hvor mange produkter du kan have i hvert af shopsystemerne. Shopify vil dog formentlig være lettere for dig at arbejde i, hvis du har mange produkter. WooCommerce blive hurtigt uoverskueligt at arbejde med, hvis du har flere tusinde produkter. Så det er værd at have for øje, hvor mange produkter du vil få i fremtiden, når du vælger platform.

 

Hvad koster udvikling i Magento 2 og WooCommerce

Prisen på grisen

Udviklingstimerne for Shopify- og WordPress-programmører er nogenlunde samme leje. Der er derfor ikke det store vundet eller tabt på den front ved at vælge det ene system fremfor det andet. Du kan formentlig opleve, at det ene system har nogle funktioner du gerne vil have, som det andet ikke har, og omvendt. I WP vil du altid kunne udvikle/få udviklet disse, mens du i Shopify vil være mere begrænset af, hvilken type funktion der er tale om. Det kan derfor godt betale sig at undersøge dette ekstra grundigt, inden du vælger platform. Hvis du er i tvivl om en given funktion kan du altid tage fat i os.

 

Hvilket dashboard er bedst? Magento 2 eller WooCommerce

Oversigt (Dashboard)

Vinderen her bliver Shopify, som har det mest intuitive og informative dashboard du møder. WooCommerce er godt på vej med, men der er stadig lidt vej op til samme niveau, som Shopify kan tilbyde. Det hører også med til historien, at mange shopsystemer har lagt sig op af Shopifys dashboard. Med god grund, det giver en god oversigt over dagens salg og de vigtigste ting du bør vide ift. din shop nu og her.

 

Migrering til Shopify eller WooCommerce

Hvis du har en eksisterende shop vil et vigtigt punkt være din migrering fra den gamle shop til den nye platform. Migreringsprocessen er mere eller mindre den samme hvad enten du vælger at gå til Shopify eller WooCommerce. Det er vigtigt, at du får styr på dit indhold og sørger for korrekte 301-redirects. Derudover vil produktmigreringen være en af de vigtigste opgaver så du får al relevant data med fra den gamle shop.

 

Supportmuligheder

Her vil Shopify formentlig vinde i de fleste tilfælde. Shopify har 24/7-support, som kan hjælpe dig, hvis der er noget du har behov for. Det er dog vigtigt at have in mente, at supporten er på engelsk og primært kan hjælpe dig, hvis det er brugsmæssige ting du har behov for. Du kan således ikke få support til at videreudvikle din shop eller rette fejl. Her vil du ligesom i andre systemer skulle bero dig på din udvikler. Trygheden i at have en supportlinje der altid er på er dog noget der kan vægte højt for nogle.

 

Hvilke integrationer findes der til Magento 2 og WooCommerce

Integrationer

Her er WooCommerce-vinderen. Shopify udvides hele tiden med nye integrationsmuligheder, men fordi det er closed source er mulighederne bare mere begrænset end i open-source-løsninger. Du vil derfor opleve, at du kan få lavet flere ting i dine integrationer til WooCommerce.

 

Overdragelse af Magento 2 og WooCommerce-shops

Overdragelse

Overdragelsen fra én udvikler til en anden vil formentlig være en lige stor opgave i begge systemer, hvis begge udviklere har forstand på, hvad de laver i systemerne og følger standarderne.

Så hvad skal jeg vælge?

Ovenstående burde give dig en god idé om, hvad de forskellige systemer er gode til out-of-the-box. Begge systemer kan nærmest tilpasses uendeligt. Det handler derfor om dine ambitioner nu og her, men også om, hvad du gerne vil med shoppen nu og om flere år. Hvis du har en eksisterende shop er det vigtigt du har fokus på en korrekt migration for ikke at tabe rangering på søgemaskinerne i forbindelse med flytningen. Hvis du har en eksisterende shop bør det dog alt andet lige være nemmere for dig at forstå dine behov nu og i fremtiden.

Er du stadig i tvivl? Så tag fat i os på [email protected].

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev en gang om måneden for at holde dig opdateret på digitale trends og nyheder indefra.

Seneste artikler
Shopify News – December
Shopify News – November 2023
Shopify News – Oktober 2023
Shopify News – December
Shopify News – November 2023