PW Nyheder
Shopify News – November 2023

Så er vi her igen, og endnu en måned er gået. Du får derfor månedens vigtigste opdateringer, nyheder og forbedringer fra Shopify serveret lige her.

Nyt i Shopify i november 2023

Forbind din foretrukne skattetjeneste: 

Shopify lancerer en ny skatteplatform, der giver dig mulighed for at integrere din foretrukne skattetjeneste med Shopify. Det kan være med til at sikre en korrekt og ensartet skattehåndtering. 

Simpel tilpasning for Shopify Plus forhandlere: 

Shopify Plus forhandlere kan nu tilpasse udseendet og funktionaliteten af deres checkout, takke sider og ordrebekræftelsessider uden at skulle bruge kode. Det gør det endnu nemmere at tilpasse købsoplevelsen efter ens ønsker. 

Få besked om fejl i Shopify Flow: 

Shopify Flow tilbyder nu en ny funktion, der giver besked, når der opstår fejl i dine arbejdsprocesser. Det er med til at identificere og løse problemer i din virksomhed.

Avanceret Gruppeanalyse Nu Tilgængelig: 

Shopify har lanceret en opdateret gruppeanalyse, til at inkludere gennemsnitligt beløb brugt pr. kunde, samt muligheden for at se samlede salgsværdier, hvilket giver dybere indsigt til at kunne lave en mere effektiv planlægning af din markedsføring.

Forbedringer i Shopify

Shopify Collabs: Nye og forbedrede creatorprofiler: 

Det er nu blevet meget nemmere at navigere i Shopify Collabs med forbedrede creatorprofiler, som tilbyder en ensartet og detaljeret information. Derudover er der også nu direkte kontaktmuligheder. 

Sikkerhedsforbedringer til POS Pin-koder: 

Du skal som bruger nu vente i 30 sekunder efter 5 mislykkede forsøg, når du forsøger at indtaste PIN-kode til POS. Der vil endvidere blive vist en advarsel, hvis en PIN-kode er for nem at gætte, når du opretter eller redigerer Pin-koden for en bruger, der har adgang til POS. 

Forbedret gavekort administration: 

Shopify har opdateret deres system med en ny funktion, der tillader forhåndsvisning og automatisk forsendelse af gavekort-emais. Du kan slå det til ved at gå til dine Gavekort -> indstillinger i din Shopify Admin. 

Udvidelse af personale tilladelser for ordrer: 

Nu kan du som forhandler få flere muligheder for at tilpasse og kontrollere, hvordan dit personale kan udføre. Med nye og detaljerede tilladelser kan du definere adgangsniveau for forskellige opgaver som betalingsbehandling, ordreopfyldelse og håndtering af returneringer. 

Markedsbaseret filtrering nu tilgængelig i Shopify Analytics: 

Shopify tilføjer nu filtreringsmuligheder efter markeder i analyserapporter, hvilket gør det nemmere for forhandlere at få specifikke indsigter og optimere deres salgsstrategier. 

Forbedring af rabatredigering i ordrer: 

Nu har du muligheden for at tilføje, fjerne eller at opdatere rabatter på dine eksisterende ordrer.

SKAT er nu tilgængelig på POS ordrer: 

Der forekommer nu skatteberegning for Point of Sale (POS) ordrer, hvilket gør skattehåndteringen nemmere, og sikrer overholdelse af skattelovgivningen. 

Nye funktioner til Gavekort til kunder: 

Dine kunder har nu muligheden for at tilføje en modtager og en personlig besked til gavekort. De kan endvidere også planlægge afsendelsen til et bestemt tidspunkt, Det kan være med til at gøre gavegivningen mere personlig. 

Markets Pro tilbyder nu støtte til fordelagtige handelsaftaler: 

Det er nu muligt for forhandlere at opnå lavere toldsatser ved international handel. Systemet bruger produktets oprindelsesland til at beregne tolden. 

Forbedret Dataindsigt for Forhandlere:

Shopify har introduceret en brugerdefineret datovælger for performance-målinger, som giver forhandlere mulighed for at vælge specifikke tidsperioder, med ‘Måned til dato’ som standardvisning.

Funktioner i Shopify

Annuller ordrer og ophæv betalinger i POS:

Nu kan du nemt annullere ordrer og ophæve betalinger i POS, hvis en kunde fortryder eller der opstår fejl under checkout. Du har op til 15 minutter efter ordren er fuldført til at annullere. 

Understøttelse af visuelle filtre: 

Nu kan du i ‘Search & Discovery’-appen tilføje farver og billeder til filtreringsmulighederne på kollektions- og søgeresultat siderne.

Ændringer og justeringer i Shopify

Mulighed for at vælge mellem One-page eller three-page checkout 

Nu kan du som forhandler vælge, om du vil have en one-page eller three-page checkout. Det er nemt at tilpasse check-out oplevelsen efter dine behov og ønsker, uanset hvilket abonnement du har. Plus-brugere kan stadig vælge deres checkout-layout som før, og påvirkes ikke af denne ændring.