PW Nyheder
Shopify News – Oktober 2023

Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen. Shopify er som en maskine uden en stopknap. De er i konstant udvikling, og altid klar til at optimere din ecommerce oplevelse. Derfor er der selvfølgelig igen nye opdateringer, ændringer og forbedringer du kan dykke ned i. Vi har samlet dem alle fra oktober måned, så du kan holde dig helt ajour og gå ud og blære dig til dine kollegaer med den nyeste Shopify-viden.

Fik du ikke læst sidste måneds opdateringer, og vil du gerne liiige være med på bølgen der også? Så kan du læse det lige her. 

Nyt i Shopify i oktober 2023

Som beskrevet ovenfor står Shopify ikke ligefrem stille. Derfor er der selvfølgelig helt nye tiltag, du bør kende til. De kommer her!

Betalingsprocessen bliver endnu nemmere

Med Shopify’s nyeste introduktion, One-page betaling, bliver dine kunders betalingsprocess nu endnu nemmere. Istedet for at navigere gennem flere sider, har Shopify samlet hele betalingsprocessen på bare én enkelt side. Det er som at gå direkte fra varehylden til kassen i en fysisk butik, uden unødvendige omveje. Denne “one-page” metode er ikke kun hurtigere, men også designet til at være mere brugervenlig. Med færre trin at følge er chancen for, at dine kunder fuldfører deres køb langt større.

Stocky i Smart Grid: Et bedre overblik over lager

Tænk hvis du kunne klikke ét sted og straks se alt, du behøver at vide om dit lager. Det kan du nu med Shopify’s nye Stocky-udvidelse til Smart Grid. Denne funktion giver dig overblik over lagerbevægelser fra andre butikslokationer. Det betyder, at dine medarbejdere nemt kan se, hvilke varer der er på vej, og planlægge derefter. 

Det er en enkel, men effektiv løsning, der gør hverdagen lettere for dig, hvis du arbejder med lagerstyring i detailhandlen.

Nye funktioner i Shopify Flow

Shopify Flow, Shopify’s værktøj til automatisering og effektivisering, introducerer nu en række nye funktioner, der giver butiksejere endnu flere muligheder. Blandt de tilføjelser er: 

  • Abonnementskontrakter: Nu kan du nemt se, når en abonnementskontrakt bliver opdateret. 
  • Sletning: Nu kan du fjerne en kunde, et produkt eller en variant med bare et enkelt klik. 
  • Hent data: Har du brug for detaljer om en abonnementskontrakt? Nu kan du hurtigt og nemt trække disse oplysninger ud. 

Udover ovenstående nye funktioner, har nogle af de funktioner, du allerede kender, fået nye navne. Det har de, for at gøre dem endnu nemmere at forstå. Men bare rolig, de virker nøjagtigt som før.

Nye fragtpriser på Markets Pro 

Pr. d. 22 oktober laver Shopify Markets Pro lidt om i, hvordan deres fragtpriser justeres. Hvis du ved en fejl skulle have tastet noget forkert ind, når du køber et fragtmærke, vil fragtfirmaet nu tjekke og rette op på prisen. Har du f.eks betalt for lidt eller for meget, får du enten en regning eller penge tilbage. Men bare rolig, selvom der er en lille fejl, vil din pakke stadig blive leveret.

Smart Grid: Ny funktion i Shopify POS 

Shopify POS bliver endnu mere smart. Med den nye ‘Smart Grid’ kan du nemlig nemt tilpasse dit kassesystem. Du kan nu både tilføje, fjerne eller ændre rækkefølgen af fliser for produkter og rabatter, lige som du vil. Det gør Shopify POS til et fleksibelt værktøj, der passer præcist til din butiks behov. Med de nye ‘udvidelser’ bliver det endvidere meget nemmere at styre dine tredjepartsapps og funktioner over dine butikker, hvilket vil spare dig for meget mere tid samtidig med at det øger effektiviteten.

Forbedringer i Shopify

Også forbedringer er der kommet en hel del af her i oktober måned. Og alt sammen kun til for, at din ecommerce oplevelse bliver endnu bedre. Dyk ned i dem, ved at læse videre i nedenstående.

Forhåndsvisning af Gavekort

Nu er der godt nyt, hvis du nogensinde har ønsket at se præcis, hvordan dit gavekort ser ud, inden du sender det til en kunde. Du kan nemlig, men den nyeste opdatering i Shopify gør netop dette. Før du sender gavekortet via e-mail eller SMS, kan du nu forhåndsvise det direkte fra din Shopify-admin.

Fast rabat med “Køb X får Y” i Shopify 

Shopify introducerer nu en ny måde at tilbyde rabatter på: “Køb X få Y”-funktionen med et fast rabatbeløb. Værktøjet giver butiksejere mulighed for nemt at indstille specifikke rabatter, som “Køb 2 varer, få 70 kr. i rabat”. Det er en simpel, men effektiv måde at motivere dine kunder til at købe mere, samtidig med at din shop bevarer en god profit. 

Hvad enten det er en automatisk rabat ved kassen eller en unik rabatkode, er valget op til dig. Opdateringen er tilgængelig for alle, der bruger Shopify.

Forbedret søgefunktion i Shopify ‘Translate & Adapt’

Shopify fortsætter med at forbedre brugeroplevelsen med den seneste opdatering af deres ‘Translate & Adapt’ app. Nu kan brugere nemlig nemt søge på tværs af alle sprog, hvilket gør arbejdet med oversættelser i din shop både hurtigere og mere brugervenlig. Uanset hvilket sprog du arbejder med, kan du hurtigt søge efter det rigtige indhold i app’en.

Tilpasset indhold med Shopify’s GeoIP 

Forestil dig, at du driver en webshop i Danmark, men har mange besøgende fra USA og Frankrig. Med Shopify’s nye GeoIP-funktion, der nu er integreret med “Automatisk Omdirigering”, vil en amerikansk kunde automatisk se priser i amerikanske dollar, mens en fransk kunde vil se priser i euro. Det gør shoppingoplevelsen mere personlig og intuitiv for dine kunder. Ikke nok med det, så sørger denne funktion også for, at din webshop følger Googles retningslinjer. Så uanset hvor dine kunder besøger din shop fra, vil de få en skræddersyet oplevelse.

Automatisering af produktstyring med Shopify Flow 

Med Shopify Flow er det nu blevet meget nemmere at håndtere produkter på tværs af dine salgskanaler. I stedet for den gamle metode, hvor man skulle ind og justere på hvert produkt enkeltvis, kan du nu vælge flere kanaler på én gang. Du kan både tilføje og skjule produkter med en enkelt handling. Måske du har en bestseller, du vil fremhæve på alle dine platforme, eller et produkt, du gerne vil teste diskret på en enkelt kanal? Alt dette kan nu gøres uden at skulle navigere frem og tilbage mellem forskellige menuer. Denne nye forbedring gør, at man hurtigt kan tilpasse hvor og hvornår hvert produkt skal være synligt for dine kunder. Det sikrer, at dine produkter altid præsenteres på den mest optimale måde.

“Send cart” gør det nemmere at spore salg i Shopify 

Med Shopify’s “Send Cart”-funktion i POS-systemet bliver det nu endnu lettere at holde styr på, hvor dine salg kommer fra. Når en kunde afslutter et køb online via et link sendt fra en fysisk butik, sørger den nye opdatering for, at salget bliver rigtigt registreret under den rigtige butik, POS-lokation og den medarbejder, der hjalp med salget.

Det betyder, at rapporten nu kan vise, hvilken butik og medarbejder der skal have æren for salget. Det kan være super nyttigt for at forstå og belønne de medarbejdere, det gør en ekstra indsats. Samtidig gør det det også nemmere for butikker at få overblik over, hvordan “Send Cart”-funktionen påvirker salget og motiverer ens personale til at udnytte funktionen til fulde.

Forbedring af returneringsprocessen i Shopify 

Shopify har introduceret det de kalder “Strukturerede returneringsårsager” for at give et mere klart billede af, hvorfor dine kunder returnerer dine produkter. Denne funktion gør det muligt for dig og dine medarbejdere at vælge en specifik årsag til returneringen fra en forudbestemt liste og giver endda også mulighed for at tilføje detaljerede noter for hver enkelt vare i POS-systemet. Det kan være med til at give en værdifuld indsigt, som kan bruges til at forbedre både dine produkter og kundeservice.

Funktioner i Shopify

Nu kan du godt glæde dig, for nu er der nye funktioner i Shopify, som du kan afprøve!

Nemmere POS-login i Shopify 

Nu kan du give dine medarbejdere adgang til din butiks kassesystem uden at skulle navigere gennem en lang række komplicerede tilladelser. Shopify har strømlinet hele processen. Tidligere skulle man tildele over 20 forskellige tilladelser for at komme i gang. Nu er det blevet langt mere ligetil: Et enkelt klik, og dine medarbejdere kan sætte systemer op, alt imens de følsomme administrative detaljer forbliver beskyttede. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du har tilknyttet ekstra apps, skal der gives specifikke tilladelser til disse.

Flere betalingsmuligheder med Shopify Payments 

Shopify Payments er blevet opdateret til, at det nu er muligt at foretage flere betalingsopfølgninger for den samme ordre. Denne opdatering er ideel for butikker, der sender varer fra forskellige lagre eller hvor dem, hvis kunder forventer at blive opkrævet for hver enkelt vare, når den afsendes, fremfor ved købstidspunktet. Ændringen gør det nemmere at administrere butikkens økonomi og tilpasse betalingsprocessen til netop din forretningsstruktur. 

Shopify Plus brugere får denne funktion som standard, og det sker helt automatisk.

Ændringer og justeringer i Shopify

Sidst men absolut ikke mindst, er der sket en hel del ændringer i Shopify. Nogle gange sker det jo, at man må ændre noget, før det bliver rigtig godt. Og det bliver det med nedenstående nye ændringer!

Forbedret købsoplevelse med Shop Pay 

Når man shopper online, er det rart at processen er klar og enkel, især efter at købet er gennemført. Det er det nu med Shop Pay. Før i tiden, når man brugte Shop Pay, blev man sendt til en side på shop.app efter køb, men nu er det ændret til, at man istedet kommer direkte tilbage til den shop, man handlede hos – altså tilbage til ens eget domæne. 

Denne ændring sikrer en mere ensartet sporing af konverteringer efter køb og en lettere adgang til cookies, hvilket gør det nemmere for dig som forhandler at forstå og forbedre dine kunders shoppingoplevelse.

Nye retningslinjer for indsamling af kundedata

For at styrke beskyttelsen af dine kunders data foretager Shopify vigtige ændringer i, hvordan online butikker indsamler oplysninger. 

Fra d. 31. oktober 2023 vil Shopify indføre nye retningslinjer, der vil give dig som webshopejer en bedre håndtering af kundedata. For webshops, der betjener kunder fra EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein (EØS-lande), bliver det nu klart defineret, hvordan data for markedsføring og analyse må indsamles. 

Inden du som webshopejer kan indsamle bestemte oplysninger, skal dine kunder give deres samtykke. Der er heldigvis hjælp at hente her. Den velkendte cookie-boks, der vises på din webshop, vil nemlig hjælpe dig med at indhente dette samtykke fra dine kunder. Denne indføring sikrer, at du overholder datalovgivningen, samtidig med at du opbygger tillid hos dine kunder.

Lokal valuta matcher nu leveringsadresse 

Når dine kunder handler på din webshop, vil de nu opleve en mere skræddersyet betalingsproces. Hvis du f.eks sælger dine varer i forskellige lokale valutaer, vil dine kunder automatisk betale i den valuta, der er knyttet til deres leveringsland. Hvis en kunde f.eks vælger en leveringsadresse i Sverige, opdateres betalingsvalutaen til svenske kroner ved kassen. 

Denne ændring er med til, at dine kunder altid ser priser og omkostninger i en genkendelig og relevant valuta, hvilket inkluderer eventuelle gebyrer for valutaomregning.

Ændringer i Shopify’s POS forsendelsessystem 

Shopify har fornyet deres POS-kasseinfrastruktur, hvilket betyder, at der er lidt ændringer, i hvordan forsendelsesmetoder vises for POS-ordrer. Det er nemlig sådan, at nu vil “Detailhandel – ingen forsendelse nødvendig” bliver vist som en mulig forsendelsesmetode, hvilket var en funktion der ikke var til stede tidligere. Butikker, der har specifikke integrationer, kan opdateringen betyde, at de skal ændre lidt i deres arbejdsgange. Det vil her være en god idé at tage kontakt til jeres tredjepartsudbyder og få råd og sparring, så opdateringen bliver sat ordentligt i gang. 

Ændringer i Shopify’s POS: Påvirkning af delt betaling 

Vi bliver lidt i samme boldgade som ovenstående. Med opdateringer i Shopify POS følger nemlig også nu, at du kan oprette delt betaling. Det betyder, at ordrer, der indeholder flere betalinger, kortvarigt vises som delvist betalte, indtil den endelige betaling registreres. Dette kan, ligesom i ovenstående, påvirke butikker, der bruger specifikke integrationer, som reagerer på disse betalingsstatusser. Hvis din butik er afhængig af sådanne systemer, anbefales det også her, at tage kontakt til din tredjepartsudbyder for at sikre, at alt fungerer problemfrit.

Hydrogen v2023.10: Nu tilgængelig 

Har du ventet i spænding på denne udgivelse? Nu er den her i hvert fald! Udgivelsen inkluderer en række nye funktioner og vigtige ændringer. En af de mest markante ændringer er Remix 2.0, som nu er en separat afhængighed, så du let kan opdatere den. Der er også ændringer i caching og krav til opdatering af Scalar typer. Nyhederne omfatter blandt andet også en API-klient til kundekontoer, stabiliserede kurvmetoder og en forbedret GraphQL Explorer til at udforske GraphQL. Ændringerne er med til at gøre Hydrogen endnu mere brugervenligt og tilpasset til de nutidige behov i din forretning.

Det var det for denne gang i denne måneds “Shopify News”. Vi håber, at det har givet mere indsigt, og at du nu er helt med på, hvad Shopify har at byde på af nye funktioner, værktøjer og opdateringer. Har du spørgsmål, eller ønsker du hjælp til din Shopify webshop – eller ønsker du måske en helt ny webshop? Så tag endelig fat i os!

Seneste artikler
Shopify News – December
Året der gik – 2023
Shopify News – November 2023
Shopify News – December
Året der gik – 2023