Hos Pandi Web udvikler vi hvert år en lang række skræddersyet integrationer til bl.a. ERP-systemer. Nedenfor har vi beskrevet flowet i en af de integrationer vi har lavet mellem Microsoft Dynamics AX og en webshop.
Ordreflow mellem B2B-webshop og Microsoft Dynamics AX
Kunden sælger kun til andre virksomheder og har førhen ikke haft en webshop. De fik udviklet en webshop, der var låst således, at det kun var kunder med et login der kunne handle. Kunder bliver oprettet i AX, hvorefter de synkroniseres til webshoppen og kunden får tilsendt sit login og kan begynde at handle. Vi har ligeledes overført kunders gamle ordrer således, at de kan finde historikken i webshoppen.
Når kunden placerer sin ordrer og betaler med kort bliver ordren synkroniseret til AX med det samme med status “Ordre modtaget”. Kunden behandler så ordren i AX og det tilhørende fragtsystem. Når ordren markeres “Færdigbehandlet” bliver dette synkroniseret tilbage til webshoppen, hvor ordren lukkes og pengene trækkes.
Produktsynkronisering mellem Microsoft Dynamics AX og B2B-webshop
Produkter synkroniseres løbende som de oprettes og får mærkatet “Webshop produkt” i Microsoft Dynamics AX. Herefter fyldes relevant produktdata, billeder mv. på produktet inden det aktiveres i webshoppen. Lagerdata trækkes løbende fra AX og opdateres flere gange dagligt i webshoppen.
Tekniske specifikationer for integration
I ovenstående integration er der to scenarier når man skal integrere Microsoft Dynamics AX med en webshop.
Integration med filudveksling
I dette scenarie synkroniseres der løbende CSV-filer (eller anden lignende filtype) til og fra en FTP-server, som typisk er placeret på samme server som ERP-løsningen. Produkdata synkroniseres i én fil pr. kørsel mens ordredata synkroniseres i én fil pr. ordre.
Flere webshops på samme løsning
Den specifikke kunde havde ved oprettelsen af integrationen 5 shops, som de gerne ville køre sammen med samme AX-system. Da vi tog udgangspunkt i vores integrationsplatform, kunne vi nemt skræddersy de ønskede parametre til kundens setup. De 5 shops har forskellige produkter, der synkroniseres fra AX til den enkelte shop. Ordrer synkroniseres på shopbasis, hvilket betyder, at kunden har et nemt overblik i AX over, hvilke ordrer, der hører til hvilke shops.
I takt med, at tiden er gået er integrationen udvidet med nye shops. Setuppet gør det let at tilkoble nye shops, ligesom det også vil være nemt at fjerne shops, hvis det skulle være nødvendigt.
Fuldt overblik
Vi har taget udgangspunkt i Pairy-platformen (som vi har ejer og driver). På platformen kan kunden se et fuldt overblik over, hvilke produkter der er synkroniseret og hvad status er på de enkelte ordrer ift. overførsel. Med den skræddersyede løsning har kunden også haft mulighed for selv at vælge, hvordan dashboardet skulle vises.
Integration med webservice
Den mest foretrukne integrationsmetode er via webservice (API). Her kan der bedre filtres og data kan kaldes og indsættes direkte i ERP-systemet via webservicen. Dette gør integrationen langt hurtigere og gør det muligt at synkronisere dataen langt mere effektivt.
Har du en ERP-løsning, som du gerne vil have integreret med din webshop? Så kontakt os på [email protected] og hør nærmere om mulighederne. Du kan også læse mere om vores Microsoft Dynamics AX-integration her.