Integrationer

Automatisering af manuelle processer er noget af det vi er bedst til. Det kan være du har en webshop og vil have den integreret med dit ERP-system. Det kan vi hjælpe med. Det kan være, at du gerne vil have koblet dit nyhedsbrevssystem sammen med dit website. Det kan vi hjælpe dig med. Det kan være, at du gerne vil have koblet din webshop sammen med en dropshipping-leverandør. You get the point.
Integrationer er noget af det, som vi har absolut mest erfaring med. I 2016 skabte vi en virksomhed i virksomheden; Pairy.dk. Pairy er en integrationsplatform mellem webshops og regnskabsprogrammer og er udviklet igennem mange tusinde timer. Når vi bygger skræddersyede integrationer sker det på ryggen af Pairy-platformen. Dette sikrer, at vi undgår en masse børnesygdomme og kan benytte os af et fundament, der gør byggearbejdet fleksibelt og hurtigere end ellers.
Hvis du skal have udviklet en skræddersyet integration mellem flere af dine systemer vil vi derfor være en oplagt samarbejdspartner. Vi kan byde ind med best practices og erfaringer fra mange hundrede integrationer. Dette sikrer dig et forløb, hvor vi har styr på fundamentet og har løst en lignende opgave mange gange før.

Teknisk rådgivning

Optimeringsforslag

Vedligeholdelse

Skræddersyet tilpasning

Typisk proces

Indledende vil vi sammen med jer afdække, hvilke punkter og kørsler, der skal indgå i integrationen. Vi vil sammen med jer finde frem til den optimale arbejdsgang og flow i integrationen. Har I ikke en konkret idé til, hvordan det skal være kan vi også fremlægge et udgangspunkt ud fra tidligere lignende cases.

Når integrationsbeskrivelsen er på plads sender vi jer et tilbud på opgaven, som I forhåbentlig siger ja til, så vi kan komme i gang med det sjove; at optimere jeres forretningsgange.

Vi går i gang med at udvikle integrationen og vil løbende holde jer opdateret omkring fremgangen. Når vi er tilpas langt vil vi sende integrationen til test hos jer.

Når vi selv har kørt de interne tests, der skal til er vi klar til næste step. Her vil vi teste i samarbejde med jer. Hvis der eksempelvis er tale om ordreoverførsler fra en webshop til et regnskabsprogram vil vi sende et par testordrer fra shoppen til regnskabsprogrammet.

Når integrationen er testet igennem på alle kørsler planlægger vi i samarbejde med jer et go-live tidspunkt. Når integrationen går live vil vi løbende holde øje med, om data overføres korrekt og lave eventuelle tilpasninger der måtte kræves.

Vores integrationsplatform er bygget så fleksibelt, at vi løbende kan udvide med nye funktioner mv.. Har I derfor ønsker til integrationen vil vi løbende udvide den for jer, så den matcher virksomhedens nuværende og fremtidige behov. I vil derfor altid have en tidssvarende løsning.

Relaterede services
Hosting

En side skal bo et sted. Men hvordan den skal bo afhænger af en lang række faktorer. Vi har specialiseret os i skræddersyet hosting til vores kunder. Det betyder, at prisen matcher løsningen og behovet hos kunden. Vi gør os ikke i samlebåndshosting, så der skal du have fat i en anden løsning.

Systemudvikling

Udvikling af komplicerede platforme og systemer er noget af det, der (mandag – fredag) får os ud af sengen om morgenen. Vi har bygget store komplekse løsninger for en lang række kunder og vil helt sikkert kunne bygge en skræddersyet løsning til dig også.

Webshops

Kan I heller ikke finde rundt i webshop-junglen? Hvilket system skal man vælge, hvordan skal produkter præsenteres, hvad med SEO. Der er mange spørgsmål der skal besvares når jeres nye webshop skal bygges. Vi kan hjælpe med at svare på det meste og kan bygge en ny webshop til jer eller hjælpe med drift og vedligeholdelse af den eksisterende.

Job

Her kan du læse den klassiske tekst om, at vi altid er på jagt efter nye talenter. Hvis du gerne vil være en del af Pandi Web kan du læse mere om mulighederne nedenfor.