Viden
Shopify Editions – Summer 2023: 10 af de vigtigste nye funktioner og opdateringer

Shopify opdaterer og udvider løbende deres platform, og henover sommeren er der for alvor blevet tegnet på det digitale tegnebræt. De har for nylig lanceret det de kalder for ‘Shopify Editions – Summer 2023’, som indebærer over 100+ produktopdateringer, funktioner og forbedringer til platformen. 

Vi vil i dette blogindlæg gennemgå de mest væsentlige opdateringer. Men bare rolig, vi skal nok lade være med at gennemgå alle 100+ 😉 

Vil du vide mere om Shopify’s nyeste udgaver, opdateringer og funktioner? Så håber vi, at du har lyst til at læse med. 

 

1. Opgradering af det visuelle design

Først på listen er en stor opgradering og opdatering af det visuelle design i Shopify Admin. Shopify har foretaget en række forbedringer for blandt andet at gøre brugeroplevelsen endnu bedre, og ikke mindst,mere effektiv for brugerne. Det nye design er både æstetisk tiltalende og funktionelt, med flere interaktive knapper og en forbedret brugergrænseflade. 

Det nye design inkluderer blandt andet opdateringer af skrifttyper og afstande mellem elementer, som nu er blevet strammet op for at gøre data mere læseligt og interaktionen mere intuitiv. ‘Knapperne’ i det nye design har fået en mere tilfredsstillende og taktil respons, når du interagerer med dem. Det vil altså sige, at når du fører musen over en knap får du en mere behagelig feedback, der giver dig følelsen af at trykke på en fysisk knap. Det kan være en ændring i farve, en kort skaleringsanimation eller en kombination af begge dele, der gør, at knapperne ser ud til at blive trykket ned. 

Denne opgradering i interaktiviteten gør det både nemmere og sjovere at udforske og navigere rundt i Shopify-platformen, og som er med til at forbedre den overordnede brugeroplevelse.

2. Shopify Subscriptions

Abonnementsløsninger er stadig en stor trend inden for e-handel, og der findes et hav af tredjeparts løsninger på Shopify App-store, der tilbyder dem. Men nu har Shopify altså lanceret en helt ny og gratis Subscription app, hvor du både kan styre nuværende abonnementer og opsætte nye. Med app’en kan dine kunder udføre handlinger som at afmelde eller pause deres abonnement, eller opdatere deres betalings- og shipping oplysninger.

 

3. Forbedring af Bulk Editor

Bulk Editor er en funktion, der giver dig mulighed for at redigere flere af dine produkter på én gang i din shop. Det er et super brugbart værktøj – især hvis du har mange produkter, der kræver ensartede ændringer eller opdateringer. Med Bulk Editor kan du nemt opdatere attributter som priser, meta-beskrivelser, lagerbeholdning, tags, titler og meget mere. I stedet for at redigere hver enkelt produkt individuelt, kan du bruge Bulk Editor til at udføre ændringer på flere produkter samtidigt. 

Og med Shopifys nye opdatering har Bulk Editoren også fået sig en overhaling. I Bulk Editoren føles, fungerer og reagerer det hele i langt bedre grad end før. Derudover kan du forvente nemmere tag-styring og adgang til mere information ved hjælp af bedre og mere justerbare kolonnebredder. 

Funktionen er med til at give dig som bruger en større kontrol og fleksibilitet over din shop, hvilket gør det – endnu – nemmere at opdatere og vedligeholde dine produkter.

 

4. Shopify bundles

I vinters udkom Shopify med deres 2023 winter editions, hvor de løftede sløret for nye bundles funktioner. Glen Coates, der er produktchef hos Shopify, introducerede på daværende tidspunkt Shopify Bundles appen, som gør det muligt for dig at lave bundles direkte i din Shopify shop. Og nu er ventetiden altså ovre, og du kan hente appen allerede i dag! 

At kunne samle dine produkter i bundles er en virkelig god måde at skabe mersalg, og på den måde øge den gennemsnitlige ordreværdi på. Appen fungerer imidlertid bedst til at lave simple bundles. Skal du derimod lave mere avancerede bundles som f.eks mix and match anbefaler vi, at du anvender en af de mere opdaterede apps fra Shopify App Store. Hvis du har Shopify Plus, kan du også lave dine bundles ved at bruge en af Shopifys API’er.

5. Shopify Magic

Du husker måske, da Shopify lancerede Shopify Magic tilbage i februar ved deres Winter Editions. Men er du ikke helt med på hvad Shopify Magic er og kan, er det et AI designet værktøj, der skal hjælpe dig med at tilpasse din shop og skabe overbevisende tekster til blandt andet produktbeskrivelser, blogindlæg, FAQ’s og anden tekstforfatning du skulle få brug for.

Shopify Magic er bygget direkte i Shopify og kombinerer styrken fra AI teknologi og data om Shopify, og på den måde udgør den det perfekte match til at kunne hjælpe dig bedst muligt med at skræddersy din egen shop. Du behøver derfor ikke bruge unødvendig lang tid på at tilpasse din Shopify Shop. Det kan du få god hjælp til ved at bruge Shopify Magic.

Men nu har Shopify altså udvidet og arbejdet på at forbedre Shopify Magic. Det har de blandt andet gjort ved at opgradere Shopify Magic med en tone of voice til din konkrete virksomhed, udstyre den med centrale samtaleemner og derudover kan den kommunikere på 8 forskellige sprog.

 

6. Se indhold før det publiceres

Med de nye funktioner hører nu også muligheden for at kunne se sit indhold inden man publicerer det. Det giver altså muligheden for, at kunne opleve det first hand og rette op på eventuelle fejl og mangler, inden det kommer ud til brugerne. 

 

7. Mulighed for mere end 100+ produktvarianter

Indtil nu har Shopify begrænset deres datamodel til at kunne kapere højst 100 produktvarianter. Men Shopify arbejder lige nu på at udvikle nye API’er, der fjerner denne grænse, og dermed muliggør understøttelse af produkter med mere end 100+ produktvarianter. Ved at Shopify opskalere deres kapacitet til over 100+ varianter, har du mulighed for nemmere og bedre at håndtere de mere komplekse produkter, der kommer i forskellige farver, størrelser og andre varianter, du eventuelt måtte have. 

Shopify er i en testfase i øjeblikket, og dermed er adgangen åben for de der ønsker at afprøve det.

 

8. Mobil shop

Shopify har sammensat de bedste funktioner fra Arrive og Shop Pay (tidligere Shopify Payments) og skabt det, de nu kalder ‘Shop’. Shop inkluderer de samme funktioner som Arrive og Shop Pay, men det bliver med Shop endnu nemmere for dine kunder at gennemføre deres betaling og følge deres ordre- og forsendelsesdetaljer. Med app’en har dine kunder nu også mulighed for at browse gennem et feed af anbefalede produkter, og lære mere om hver enkelt brand de bliver præsenteret for. 

Noget af det der er særligt smart ved Shop appen er også deres one-click Shop Pay checkout process. Denne funktion gør det endnu nemmere for dine kunder at købe dine produkter, og undgå at de forlader kurven fordi checkout processen er for lang eller kompliceret. Når din kunde gennemfører sit første køb i din Shop og har aktiveret deres Shop Pay, vil de få muligheden for at gemme deres betalingsoplysninger i Shop Pay. Ved fremtidige køb får de så igen muligheden for at betale med Shop Pay, og dermed skal de ikke indtaste deres oplysninger igen. Baseret på deres indtastede oplysninger vil dine kunder derudover modtage personlige produktanbefalinger baseret på deres tidligere købshistorik med din virksomhed.

Du kan tilpasse og customize Shop helt som du ønsker det, og så er det ellers bare at lade dine kunder komme igang med at shoppe direkte via app’en! 

 

9. Bedre B2B oplevelse

B2B bliver bedre og bedre for hver edition Shopify kommer med. Og denne gang er bestemt heller ingen undtagelse. Med B2B salg på Shopify kan du nemt styre dit salg af B2B til B2C fra kun én platform. Med denne nye opdatering og opgradering er det blevet nemmere at administrere engrossalg. Du har nemlig muligheden for at opsætte mængderabat, lister til hurtig bestilling, flere betalingsmetoder, gemme kortoplysninger til senere betaling mm. 

Mulighederne gør, at du kan opbygge en B2B produktside som passer til din virksomhed, og undgå besværet med at have en separat B2B Shop.

 

10. Shopify checkout

Sidste punkt på listen for denne gang er Shopifys checkout funktion. Ændringerne der er sket her er primært i editoren. Shopifys checkout er blevet mere strømlinet og sammenhængende, og det er nu muligt at sammensætte hele ens checkout på bare én enkelt side.

Det sparer altså brugeren, ligesom ved Shop Pay, at de skal igennem flere forskellige led, for at nå til checkoutet. Ved at have sin checkout på kun én enkelt side kan du sikre, at dine kunder køber mere, da de slipper for besværet med at skulle igennem flere steps.

Flere nye funktioner rundt om hjørnet 

Som skrevet i starten af dette blogindlæg hviler Shopify ikke på laurbærrene. Derfor er der også flere ting i støbeskeen hos Shopify, som du kan glæde dig til. De har faktisk allerede åbnet op for et lille sneakpeak for, hvad der venter brugerne af Shopify rundt om hjørnet. 

Every hero needs a sidekick 

Du har måske allerede hørt om Sidekick. Shopify’s bud på en AI Assistent, der er bygget direkte i Shopify. Om Sidekick siger Shopify: “Every hero needs a sidekick”, og det er lige præcis hvad det er. En AI drevet funktion i admin-sitet der skal være din støtte og hjælpende hånd. 

Shopify har udviklet denne nye funktion på baggrund af, at de mener, at alle bør have en medspiller, de kan spørge til råds. Alle timer i døgnet, og uden at blive dømt for at stille dumme spørgsmål. 

Sidekick er installeret med al den data som Shopify besidder, og du kan dermed få hjælp til stort set alt indenfor Shopify. Har du brug for hjælp til at designe eller opbygge din shop, så brug Sidekick. Den kan også hjælpe med at svare på spørgsmål om stort og småt.

Hvornår kan du så begynde at bruge Sidekick tænker du nok. Desværre har Shopify endnu ikke offentliggjort en officiel lanceringsdato. Spekulationerne går dog på, at Sidekick vil blive frigivet sammen med den næste Shopify Edition.

Vi glæder os i hvert fald til at afprøve Sidekick, og hvad det har at byde på!

Flexsections

Har du flere gange forsøgt at trække lidt i kolonnerne for at tilpasse din shop, så den ser ud på den måde du ønsker, men uden held? Dét kan du snart! Shopify har nemlig løftet sløret for det de kalder Flexsections. Med Flexsections, der kommer senere på året, får du nu muligheden for at skalere kolonnerne i din shop, så de får lige nøjagtigt det udtryk og tilpasning som du ønsker.

Shopify holder ikke op med at overraske, og med både Sidekick og Flex Sections som snart ankommer, og med over 100+ funktioner der allerede er klar til dig, er det altså bare at dykke ned i det! Har du brug for hjælp eller sparring, eller ønsker du hjælp til din Shopify webshop? Så kontakt os endelig i dag! Vi er eksperter på området og kan hjælpe med stort og småt.

God fornøjelse med Shopifys mange nye opdateringer og nye og spændende apps! 







Seneste artikler
Shopify News – December
Shopify News – November 2023
Shopify News – Oktober 2023
Shopify News – December
Shopify News – November 2023