Viden
Udvidet integration fra webshop til e-conomic

Hos Pandi Web har vi udviklet integrationsplatformen Pairy, som gør det nemt og hurtigt at opsætte en integration mellem din webshop og dit regnskabsprogram. Vi får dog ofte forespørgsler på integrationer, som kan mere end det Pairy kan som standard. I de tilfælde tager vi oftest udgangspunkt i Pairy-platformen og udbygger den til de konkrete behov. I nedenstående har vi beskrevet en integration til e-conomic, som vi har lavet. Den tager udgangspunkt i Pairys standardfunktioner, men er udvidet til den specifikke kundes behov.

Ønsker til e-conomic integrationen

Produktsynkronisering fra e-conomic til webshoppen (i det her tilfælde Scannet). Det skulle være muligt at mappe varianter på produkter mellem e-conomic og shoppen. Dette bliver gjort ved at matche på varenumres hierarki da e-conomic ikke har et naturligt hierarki, hvor du kan tilknytte undervarianter til et produkt. Derudover skulle følgende felter synkroniseres fra e-conomic til shoppen på produkter:

– Varenavn
– Beskrivelse
– Salgspris
– Tilbudspris
– Lagerantal

Ordrer skulle synkroniseres og skulle matche kunden på bestillingsemail. Hvis kunden i forvejen fandtes i e-conomic skulle betalingsbetingelserne fra denne bruges på fakturaen. Hvis ikke skulle der blot angives standard betalingsbetingelser på 8 dage.

Integrationens synkronisering

I forbindelse med integrationen kører der løbende en række jobs. Én gang i døgnet køres en fuld produktstamdata opdatering, hvor der overføres ændringer i produkter fra e-conomic til webshoppen. Hver halve time synkroniseres ordrer fra webshoppen til e-conomic. De synkroniseres når de har fået den ønskede status i webshoppen (når de er blevet behandlet og afsendt). De opgraderes automatisk til en faktura, som kunden selv kan sende ud med ét klik fra e-conomic.

Hver time køres der er job, som synkroniserer lagerdata fra e-conomic til webshoppen.

Hvilke platforme kan kobles på platformen?

Pairy er udviklet så fleksibelt, at det er let at til- og frakoble systemer til løsningen. Dette gør, at vi (relativt set) billigt vil kunne tilkoble nye systemer til en integrationsløsning. Vi har dog standardintegrationer liggende til en lang række systemer som Magento, Shopify og WooCommerce (den fulde liste kan ses her). Når vi bygger en skræddersyet løsning tager vi udgangspunkt i den standardintegration vi har liggende til systemet. I det specifikke tilfælde havde vi både standardintegrationer til Scannet og e-conomic. Det var derfor let for os at sætte den overordnede integration op hurtigt, og så udvide den med den ønskede funktionalitet. Dette sparede både kunden og os tid i forløbet.

Mulighederne med integrationen

Mulighederne for integrationen i fremtiden er mange. Den kan løbende udvides med nye work-flows og sågår nye systemer hvis det ønskes. Det er også muligt at skifte eksempelvis shopdelen ud hvis der skiftes til en ny webshop eller at koble en ny webshop på. Opbygningen af integrationen sikrer, at det kun er den enkelte del (eksempelvis shopdelen) der i så fald skal tilpasses og ikke hele integrationen.

Hvis du vil høre mere om mulighederne for en integration mellem dine systemer kan du kontakte os på [email protected].

Seneste artikler
Shopify News – December
Shopify News – November 2023
Shopify News – Oktober 2023
Shopify News – December
Shopify News – November 2023