Viden
SEO-optimering til stemmestyrerede søgninger

En af de nyeste trends inden for søgninger er stemme-genererede/styrede søgninger. Du har måske selv prøvet det “Google, naviger hjem” eller “Find nærmeste restaurant”, disse søgninger bliver flere og flere. Men adskiller stemmestyrede søgninger sig fra de konventionelle? Den hurtige læser har allerede spottet, at dette er tilfældet. Der er helt specifikke SEO-elementer det er nødvendige at forholde sig til. Fortvivl ej dog, du skal ikke til at omgøre din SEO totalt, mange ting kan bruges fortsat! I denne artikel kigger vi kort på de ting som du allerede gør (eller burde!) og de nye ting du skal være opmærksom på for at gøre din SEO bedre.

Generelle gode SEO-tiltag

Noget vi, hos Pandi Web, altid anbefaler at du gør i forhold til SEO er;

  • Mobil venligt design af din hjemmeside (Responsivt design)
  • Sikker side
  • Hurtig side

Disse tips har vi tidligere skrevet om i vores artikel fire gode investeringer til webshops (her). Derudover er det en god idé at fokusere på nøgleord, der ofte søges på og siger noget om din side. Yderligere er featured snippets, altså den lille tekst man ser i søgemaskiner under overskriften på ens side, en vigtig ting.

Afslutningsvis er deling af content på de sociale medier i form af artikler med præcist, simpelt og let-læseligt indhold en god idé.
Disse generelle SEO-relaterede ting, skulle gerne betyde at din side rangerer, hvis ikke øverst, så markant bedre end hvis det ikke blev gjort. Det vil altså give dig bedre placeringer i søgninger.

Specifikt for SEO og stemmestyrede søgninger

Udover de generelle ting, så er der nogle ting man skal være opmærksom på når man optimerer for stemmestyrede søgninger. Nærmere bestemt er der tre ting, vi anbefaler, at man giver sig tid til at optimere.

  • Konversations nøgleord
  • Lokale søgninger
  • ‘Actions’ for Google

Konversations nøgleord
De nøgleord der bliver fokuseret og optimeret på i tekstbaserede søgninger er ikke nødvendigvis de samme, som der bliver brugt hvis man formulerer en søgning mundtligt.

“Mexicansk Restaurant Odense” ville være en typisk søgning i tekst, hvor
“Find den bedste restaurant med mexicansk mad i odense” ville være mere typisk for en stemmebaseret søgning.

Det er derfor vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt der bruges alternative formuleringer og andre nøgle ord, når der søges med stemmen.

Lokale søgninger
Stemmebaserede søgninger er ofte relaterede til lokationer. Du har måske selv prøvet at søge “find nærmeste tankstation” eller lignende. Det er derfor vigtigt at få taget kontrol over din virksomhedsside på eksempelvis Google Business. Her kan du udfylde placering, åbningstider og udfylde “near me” informationer som Google kan behandle for at give en optimeret søgning lokalt.

‘Actions’ for Google
Google har med deres Assistant åbnet op for, at man kan påvirke, hvordan Google skal reagere og agere i forskellig kontekst. Med ‘Actions’ kan man oprette prædefinerede svar og handlinger på spørgsmål og opgaver der bliver stillet. Dette kan eksempelvis være en specifik kommando som “Spil playlisten 80’s Rock i Spotify”. Reaktionen vil være, at Spotify app’en startes og afspiller playlisten. For at dette fungere, har Spotify altså defineret en ‘action’, så Google ved hvordan den skal håndtere netop denne specifikke forespørgsel.

Et andet eksempel kan være “Hvordan er vejret i dag” – hvor en ‘action’ instruerer Google i at finde vejret og læse det højt for brugeren.

‘Actions’ er en smule mere komplekst at benytte sig af, men det kan netop være en af grundene til skulle benytte det! Læs mere om ‘actions’ hos google selv (her).

Seneste artikler
Shopify News – December
Shopify News – November 2023
Shopify News – Oktober 2023
Shopify News – December
Shopify News – November 2023