Viden
Her er SEO-tjeklisten til din hjemmeside

Hvis du i dag har en hjemmeside arbejder du formentlig allerede med SEO. Nedenfor finder du en tjekliste til, hvad du skal være opmærksom på selve siden. Nedenstående er en liste over det der populært sagt kaldes “onpage”-SEO. Med andre ord, optimeringen af selve siden, så den har størst mulig chance for at blive indekseret korrekt. Hvad enten der er tale om en eksisterende side eller en ny bør du være opmærksom på nedenstående, hvis du vil gøre dig forhåbninger om høje placeringer i Google. Teknisk optimering er en kunst i sig selv. Du bør derfor alliere dig med en kompetent udvikler for at få mest ud af dit site. Det kan altid betale sig at gøre det rigtigt fra starten. Husk det når du skal have ny side en dag.

SEO-tips: Din side skal være hurtig

Hastigheden

Jeg føler, at jeg har sagt følgende ord utallige gange de seneste år: Hastigheden på dit site er sindssyg vigtigt. Det er noget, som alle kan forstå og er enige i. Alligevel oplever vi stadig sider, der bliver lavet i dag, som langt fra lever op til de benchmarks man måler efter. I Pandi Web har vi en intern retningslinje der hedder, at sider der laves i dag skal score over 90 på Googles Pagespeed-værktøj. Er din side lavet for et par år siden kan det accepteres, at scoren er lavere, men der vil for det meste kunne laves optimeringer, der får den tættere på de 90.

Men når du en dag skal have en ny side er det vigtigt, at du har hastighed med som et af de vigtigste parametre i din kravspecifikation. Det er ikke bare noget, som Google kan lide. Dine potentielle kunder vil også elske det. En hurtig side gør oplevelsen langt mere tilfredsstillende.

Hos Pandi Web har vi optimeret et hav af sider. Der findes i dag en lang række værktøjer, som kan hjælpe dig med at måle på dit site. Fælles for mange af dem er dog, at de kan være svære at gennemskue. Derfor har vi udviklet vores eget værktøj, Pandi Audits. Her hiver vi resultater ind fra en lang række værktøjer, sammenligner med benchmarks og producerer en rapport. Rapporten er modsat mange andre lettere at forstå og læse for de fleste. Dertil kommer vi med en prioriteret optimeringsliste over de lavest hængende frugter. Med andre ord får du en liste over de områder, der hurtigst vil give de største resultater.

SEO-tips: Din side skal være responsive

Responsive

Det kan ikke komme bag på dig, at din side skal være responsive. Det er dog vigtigt, at du også tjekker, hvorvidt Google ser din side som godkendt. Search Console har et værktøj, som kan hjælpe dig med at tjekke, hvorvidt det er tilfældet. Hvis ikke får du en liste over “fejl”, som Google mener du skal løse. Værktøjet er meget tungt at danse med, så lav gerne en kop kaffe inden du går i gang da du godt kan få lyst til at rive håret af engang imellem.

SEO-tips: Sæt schema.org op

Sæt schema op

Schema.org er semantisk data, som giver dig mulighed for at kategorisere indhold overfor søgemaskinerne. Et eksempel kan være et nyhedsmedie der fortæller Google, hvilke artikler der er anmeldelser og hvor mange stjerner det anmeldte produkt har fået. Det kan Google tage og bruge i søgeresultaterne, så den søgende ser antallet af stjerner allerede i søgeresultatet. Det er det samme Trustpilot eksempelvis har gjort. Et andet eksempel kunne være en webshop, der får vist priser og lagerstatus direkte i søgeresultaterne.

SEO-tips: Slå din side op på Google

Slå din side op på Google

En god måde at få et overblik over, hvordan din side ser ud på Google er, at slå den op på Google. Ved at skrive “site:eksempel.dk” (hvor eksempel.dk selvfølgelig er din egen side) i søgefeltet og søge får du en liste over de sider, som Google har indekseret. Det giver dig mulighed for at finde sider, der bør have noindex eller eksempelvis 301-redirects.

SEO: Crawl din side

Crawl din side

Hvis du allerede har en side er der et oplagt sted at starte: Crawl din egen side. Ved at crawle din egen side (eksempelvis ved hjælp af Screaming SEO Frog) får du et overblik over tingenes tilstand. Du kan ikke få det meste ud af din Google-rangering, hvis ikke du har styr på din side. Nedenfor er en kort liste over de ting, der som minimum bør være styr på.

SEO-tips: 301-redirects

301-redirects ved inlinks

301-redirects er en god måde at fortælle Google, at noget indhold har flyttet placering. Man bruger dem især ved flytning fra et system til et andet, hvor man samlet kan fortælle Google (og andre søgemaskiner), at diverse sider har flyttet URL. Det hjælper med at reindeksere siden uden at man mister en masse trafik. Det kan dog være en god idé at crawle dine side, og se om du internt linker til indhold, som er flyttet. Hvis du gør det kan du ligeså godt få ændret links, så de peger på det rigtige indhold.

SEO-tips: Fjern 404-links

Fjern interne 404-links

Ved en crawl vil du også kunne se, hvilke interne links der linker til sider, der giver 404. Dette tal skal helst være et stort fedt 0. Det er det dog sjældent, og derfor bør det være første prioritet at få rettet disse links til. 404-sider giver både en dårlig brugeroplevelse, men det giver også søgemaskinerne indtryk af, at du ikke har styr på dit site.

Derfor skal du bruge Google My Business

Google+ blev ikke den store succes som socialt medie og konkurrent til Facebook. Tilgengæld er Google My Business (som er udsprunget derfra) blevet et uundværligt værktøj, hvis du gerne vil have mere synlighed på Google. Du kan nemlig selv være med til at “designe”, hvordan du skal fremstå når folk eksempelvis søger på dig og din virksomhed. Du kan både opdatere dine stamdata, åbningstider, hvilke billeder folk skal se og en række andre vigtige ting. Vigtigst af alt giver det dig væsentlig mere synlighed i disse søgninger. Det kan derfor ikke svare sig ikke at gøre. Du kan komme i gang med Google My Business her.

Holder du kurser? Netværksmøder eller andre begivenheder? Det er også muligt at specificere både tidligere og kommende begivenheder til Google så Google kan liste tidspunkt og sted (på kort naturligvis) på dine søgeresultater og du kan dirigere dine besøgende direkte ind på den relevante side omkring begivenheden.

Google og mobil

Google er for længst skiftet over til at prioritere din mobilversion over din desktopversion. Det vil i praksis sige, at det er din mobilversion, der bestemmer, hvordan du rangerer i Google. Hvis du skjuler en masse indhold fra din mobilvisning vil du derfor ikke kunne forvente at Google tæller det med i sin rangering af din side. Derfor bør du sikre, at alt dit indhold som minimum kan findes både på mobil- og desktopversionen af din side. Derudover bør have følgende huskeregler i baghovedet:

Trykbare elementer skal have den rigtige størrelse (stor nok til at trykke på med fingeren)
Teksten skal være læselig (stor nok)
Indholdet skal være tilpasset skærmen og der skal således ikke være sidelæns scrollbar

Ovenstående giver næsten sig selv. Derfor kan man med rette sige, at hvis du sørger for at lave en side, som dine besøgende gider at bruge på mobil, så vil den også være blive vurderet tilstrækkelig fra Googles side.

Indhold er kongen

Indholdet er noget af det vigtigste på din side. Du kan have verdens bedst-optimerede side, men hvis du ikke har noget indhold den besøgende vil se, så bliver du ikke vist i Googles resultater. Derfor bør du have stor fokus på, hvad du placerer på din side af indhold.

Hvor meget tekst har du på dine sider?

Et andet sted du bør tjekke er antal ord pr. side. En tommelfingerregel siger, at du som minimum skal have 300 ord på dine enkelte sider. Du skal dog gerne have meget mere. Du skal selvfølgelig ikke skrive tekst på bare for at fylde ud. Det skal være relevant indhold, men det burde være muligt at fylde en god portion indhold på dine sider, som er relevant. Hvis du ikke kan det vil der være en god sandsynlighed for, at du kan fjerne siden eller lægge den sammen med andre.

Vi har lavet en huskeliste til, hvad du skal være opmærksom på når du skriver dine hjemmesidetekster. Denne kan du finde her.

Ovenstående er ikke en udtømmende liste, men et godt sted at starte, hvis du gerne vil have overblik over din side og hvordan du kan optimere den.

 

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev en gang om måneden for at holde dig opdateret på digitale trends og nyheder indefra.

Seneste artikler
Shopify News – December
Shopify News – November 2023
Shopify News – Oktober 2023
Shopify News – December
Shopify News – November 2023