Viden
Fordele og ulemper ved at hyre en inhouse udvikler

Hvis din virksomhed får lavet meget udvikling kan det til tider være fristende at hyre en programmør ind i din virksomhed, som ansat fremfor at betale timepris til et udviklingshus for den samme service. At have en inhouse udvikler giver også en række fordele. Hvad de færreste tænker over er dog, at det også indebærer en række ulemper i forhold til den anden model.

Fordelene ved at have en inhouse udvikler er ret åbenlyse og indbefatter bl.a. følgende:

  • Lettere kommunikation med udvikleren da man blot kan prikke ham eller hende på skulderen.
  • Mere fleksibilitet da man hurtigt kan skifte retning.
  • Al know-how ifb. med selve udviklingen forbliver i din virksomhed.
  • Ved første øjekast er det billigere at ansætte en udvikler end at hyre et bureau

Der er dog også ulemper ved at hyre en inhouse udvikler fremfor at lade et udviklingshus tage sig af opgaven:

  • Kan være svært for vedkommende at overholde deadlines da han/hun ikke kan trække på andre udviklere i pressede perioder
  • Typisk vil man mærke, at udvikleren ikke kan sparre sammen med andre udviklere og derfor er længere om at løse opgaver. Det betyder, at det der ved første øjekast er den billige løsning kan blive den dyre.
  • Det er svært at skrue op og ned for timeforbruget efter behov
  • Uden en teknisk projektleder er det ikke sikkert, at løsningen rent teknisk strikkes fleksibelt nok sammen til at kunne udvides efter fremtidens behov
  • Din udvikler har måske ikke den nødvendige ekspertise til at bygge hele løsningen, hvorfor dele vil blive mangelfuldt og dårlig udført.
  • Det bliver din opgave at stå for eftertjek og kvalitetssikring, hvilket en projektleder normalt ville gøre.

De skjulte omkostninger ved en inhouse-udvikler

Det kan ved første øjekast virke som den billige løsning at ansætte en udvikler selv. Der er dog en række skjulte omkostninger, som du bør tage med i dine overvejelser inden du går den vej. Blandt de skjulte omkostninger er disse:

  • Sygedage: Hos et bureau betaler du typisk ikke hvis en udvikler er syg. Det vil du gøre, hvis udvikleren er ansat hos dig. Det kan også skubbe projektet ved langtidssygemelding, hvor du hos et bureau typisk ville kunne få en anden udvikler til at tage over.
  • Arbejde udenfor spidskompetencerne. Helt overordnet skelner man i webudvikling mellem front- og backend udviklere. En udvikler vil typisk falde ind under én af de to områder. Det betyder, at du oftest vil skulle betale for flere timer i dele af udviklingen.

Hvornår giver det mening at hyre en inhouse-udvikler?

Der er selvfølgelig også situationer, hvor det giver mening for dig at benytte en inhouse-løsning i stedet for at hyre et bureau. Her er skala dog vigtig, både nu og i fremtiden. Som tidligere nævnt er en af fordelene ved inhouse-udviklere, at al viden er i virksomheden og at man kan være mere fleksibel i udviklingsforløbet. Det giver dog meget sjældent mening at hyre en inhouse-udvikler, hvis du kun hyrer én. Du vil derfor skulle lidt op i skala før det kan betale sig ift. sparring og den samlede viden. Typisk vil du derfor skulle have et par udviklere og måske en projektleder afhængig af dit setup og produkt. Der er altså mere tale om et udviklingsteam end en enkelt udvikler.

Vi kombinerer det bedste fra begge verdener

Hos Pandi Web er vi klar over, hvilke fordele det kan give dig at have din egen udvikler siddende. Derfor har vi optimeret vores processer og arbejdsgange så du får de samme fordele ved at købe en udvikler hos os. Fordi alle vores udviklere sidder inhouse er det altid muligt at komme til møde med både udvikler og projektleder før, imens og efter dit projekt. Hvis du foretrækker at have udvikleren siddende hos dig i perioder kan det også lade sig gøre. Vores tilgang til projekter er meget agil og fleksibel, så projektet bliver netop som du og vi gerne vil have det. Vi rådgiver dig både før, under og efter processen, så du er sikker på, at din løsning altid er den bedste og at den passer til det nuværende marked.

Når du køber en løsning hos os køber du samtidig et kvalitetsstempel. Vi sætter strenge krav til vores udviklere, hvorfor al kode skal dokumenteres og opfylde en lang række standarder. Dette sikrer, at et projekt altid kan fortsættes af både os eller en hvilken som helst anden udvikler hvis en specifik udvikler forlader os eller projektet. Dette er samtidig din sikkerhed for, at produktet du får af os er dokumenteret og kan tages videre til en anden leverandør, hvis vores veje mod forventning skulle skilles.

En stor udfordring indenfor softwareudvikling er udviklere som sender et produkt afsted uden at tjekke tingene igennem. Hos Pandi Web har vi designere, som internt tester produktet af uden forhåndskendskab og på den måde fanger fejl og mangler, som udvikleren ikke selv havde fanget. Efterfølgende tjekker projektlederen igennem og først herefter sendes produktet afsted til dig. Denne interne gang sikrer, at der spares en masse tid hos dig og at der er langt færre korrekturgange.

Man vil aldrig undgå, at der vil være fejl og tilrettelser i store softwareprojekter. Dette er fordi kode er så komplekst og unikt. Netop derfor gør man klogt i at vælge en udviklingspartner, som arbejder med det til dagligt og ved hvilke faldgrubber man skal undgå.

Mangler vi noget på listen? Eller har du spørgsmål? Så skriv til os på [email protected].

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev en gang om måneden for at holde dig opdateret på digitale trends og nyheder indefra.

Seneste artikler
Shopify News – December
Shopify News – November 2023
Shopify News – Oktober 2023
Shopify News – December
Shopify News – November 2023