Viden
Derfor er det svært at estimere softwareprojekter

Grunden til det er svært at give en fastpris er, at softwareudvikling er så kompleks en størrelse. Det samme produkt kan du kode på 1000 forskellige måder (og lidt til). Kode er både smukt og unikt, men det er også individuelt. Tag det og hold det op mod de utallige af uafklarede ting der er ved alle produktbeskrivelser og du har forklaringen på, hvorfor du ikke kan give et fast estimat på et produkt.

Hvad skal en funktion indeholde og hvordan estimeres den?

Lad os tage udgangspunkt i en simpel funktion, som findes på mange sider i dag. En login funktion.
Hvad skal vi bruge for at kunne give en nogenlunde fastpris på det:

  • Færdigt grafisk design
  • Specifikation af felter (Brugernavn eller email eller begge dele? Skal koden indeholde tal og symboler?)
  • Fejlhåndtering (Hvilke meddelelser skal der være)
  • Captcha? Skal der være beskyttelse mod bots og hvilken?
  • Browserspecifikation, hvilke browsere skal løsningen understøtte?
  • Transitions (Skal der være effekt når man logger ind eller skal den bare refreshe siden)
  • Sikkerhed (Skal der være begrænsning på antallet af forsøg?)

Ovenstående er blot det funktionelle til én enkelt funktion. Oveni det kommer andre spørgsmål såsom:

  • Skal vi skrive automatiske tests så vi kan se om funktionen bliver påvirket når vi udvider med andre funktioner?
  • Skal vi skrive dokumentation eller brugerguide?

Dertil kommer, at det formentlig er forventet, at en glemt kodeord funktion også udvikles da den hører til ovenstående, hvor du vil kunne stille mange af de samme spørgsmål. Samtidig er det umuligt, selv når du ved alle ovenstående ting, at sige præcis hvor lang tid det tager at udvikle funktionen bare ved at have svarene. Hvis jeg bad dig fortælle mig, hvor lang tid det tager dig at køre på arbejde om morgenen ville du formentlig kunne svare ret præcist fordi du har kørt den tur mange gange.

Det samme ville være tilfældet for os i ovenstående eksempel. Men lad os sige, at du så på vej til arbejde finder ud af, at der lige pludselig er vejarbejde på den vej du plejer at tage. Nu vil det tage dig længere tid at komme på arbejde end du havde regnet med. Det er lidt det samme med udvikling, uanset hvor godt forberedt du er vil der altid være ting, som man ikke kunne forudsige. Det kunne være, at Google vælger at ændre måden at læse transitions på i deres Chrome-browser eller at Microsoft udgiver en ny Edge-browser.

Hos Pandi Web har vi efterhånden oplevet det så mange gange, at vi godt ved, at kunden ikke har svaret på alle de ting som der skal svares på. Det er vores job at være med til at rådgive kunden til at vælge den rigtige løsning til behovet. Allerede her er vi dog i gang med et rådgivningsforløb, som koster penge. Når forløbet er i gang delestimerer vi naturligvis de forskellige opgaver og når først forløbet er i gang vil vores estimater være ret præcise. Det kræver dog noget forarbejde og forundersøgelse for at kunne give så præcise estimater som muligt, og det er ikke altid noget kunden ønsker at bruge penge på, hvorfor estimater i sådanne situationer så skal tages med forbehold.

Kort sagt findes der ikke nogen perfekt løsning på denne problemstilling. Med erfaring kommer dog også mere viden og større træfsikkerhed. Derfor kan vi med mere end 10 år på bagen godt tillade os at sige, at vi er blevet ret gode til at estimere vores projekter. Det betyder ikke, at vi ikke af og til rammer ved siden af, det gør vi. Vores træfsikkerhed er bare blevet langt højere end den var engang. Og det kommer dig som kunde til gode.

Dette leder faste priser til på udvikling uden forundersøgelser:

Tab af troværdighed: Mellem kunden og udviklerne fordi deadlines enten ikke mødes eller overfaktureres.

Lav kvalitet: Når udviklerne skal skynde sig for at nå en deadline bliver kvaliteten ofte derefter og dokumentationen mangelfuld. Det betyder i sidste ende lappeløsninger og alt for mange fejl når der skal videreudvikles på produktet

Fiasko: Når man i sidste ende bliver nødt til at starte helt forfra fordi koden ikke er bygget fleksibel nok grundet kontinuerligt tidspres.

Hvad er den perfekte måde at estimere og prissætte softwareprojekter på?

Den perfekte metode findes ikke, desværre. Afhængig af projektets type og kundens behov kan der dog være mere ideelle metoder end andre.

Hos Pandi Web har vi udviklet en række prismodeller, der sikrer at du som kunde stadig kan få en maksimal pris, men samtidig kun betaler for det der bruges. Denne metode egner sig godt, hvis man som kunde har brug for trygheden i en maksimal pris på projektet. Tilgengæld kan en agil tilgang, hvor der faktureres 1:1 være den rette metode til andre projekter. Vil du høre mere om det kan du kontakte os på [email protected] eller 60 19 60 87.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev en gang om måneden for at holde dig opdateret på digitale trends og nyheder indefra.

Seneste artikler
Shopify News – December
Shopify News – November 2023
Shopify News – Oktober 2023
Shopify News – December
Shopify News – November 2023