Viden
Bliver voice på web stort i 2019?

Du kender sikkert allerede til Siri, Amazon Alexa og Google Home. Alle såkaldte voice-assistenter, som kan svare dig på alt mellem himmel og jord. Indtil videre har brugen på web i Danmark været ret så begrænset, i hvert fald på overfladen. Fælles for alle assistenter er nemlig, at de bygger meget af deres data på informationer fra hjemmesider. Det sætter således helt nye krav til, hvordan du strukturerer indholdet på din hjemmeside, hvis du vil tænke voice-assistenterne ind i din forretningsmodel. Du kan altså allerede nu komme på forkant, når de for alvor slår igennem i Danmark. Google Home lancerede sidste år deres danske version og Amazon forventes at gå ind i Skandinavien i løbet af 2019.

Hvor vil voice blive brugt på web?

Voice på web bruges i dag primært til at besvare spørgsmål. Det kan være ting som at finde den nærmeste italienske restaurant eller årstallet for en bestemt begivenhed. Det kan også være at bestille sin mad fra en restaurant eller købe varer online. For sidstnævnte er vi dog ikke helt der endnu, hvor det giver mening alle steder. Amazon har især eksperimenteret med bestilling via Amazon Alexa. Det har dog resulteret i en række eksempler, hvor folk fik noget andet end de troede de havde bestilt. Ved genbestillinger giver det dog rigtig god mening, da der ikke er det store rum for fejlfortolkninger.

Hvis vi ser på nedenstående graf kan vi se, at forbrugere i USA så småt begynder at tage hul på Voice Commerce:

Voice Commerce brug i USA

 

Tallene i Danmark er langt lavere, men det betyder ikke, at vi ikke kan tænke i de tendenser det medfører, når Smart Speakers for alvor gør sit indtog i Danmark.

Hvordan optimerer jeg min hjemmeside til Smart Speakers?

Der er en række ting, som du kan gøre for at gøre din hjemmeside bedre ift. Smart Speakers og Voice Assistenter generelt. Rent SEO-mæssigt har vi skrevet et blogindlæg, hvor vi går i dybden med, hvordan du kan optimere din hjemmeside til stemmestyrede søgninger.

Hvis du vil gå all-in på voice kan det også være en idé at få udviklet en Progressive Web App (PWA). Dette giver dig mulighed for at skræddersy voice-oplevelsen specifikt til din forretning. Det kan både give mening internt og eksternt. Hvis du eksempelvis har en webshop kunne ekstern brug være at give brugeren mulighed for at shoppe via voice, men også stille spørgsmål til produkter mv., som PWA’en så kan besvare. Internt kunne det være en PWA, hvor du kan stille spørgsmål til dagens salg, hvem der pakker, hvor mange pakker der mangler at blive pakket, nøgletal og meget mere. Mulighederne er således mange.

Hvis du gerne vil i gang med brugen af Voice på din hjemmeside eller høre mere om mulighederne for udviklingen af en Progressive Web App så kontakt os[email protected].

Seneste artikler
Shopify News – December
Shopify News – November 2023
Shopify News – Oktober 2023
Shopify News – December
Shopify News – November 2023